Seneste indlæg
Afslutningstur 2017
Vi havde nok en af de sidste ture i dag søndag den 8 oktober. Vejret kunne næsten ikke være bedre. Martin Poulsen havde lige igen lavet en god tur som gik til Venø. Medbragt kaffe og kage blev indtaget på havnen på Venø. Derefter gik turen over Lemvig hvor vi lige havde en stop og efterfølgende kørte til klubben i Harboøre. Tak til Martin for turen.
PS. Der må altså være noget med ham Martin for når han arrangere ture er det altid godt vejr
VH Iver Thomsen
Afslutningsmiddag 2017
Vi havde en hyggelig aften i klubben. Dejlig mad som bestod af stegt dyreryg
med tilbehør, Kim og Iver stod for stegning af kødet. Bente havde lavet Waldorfsalat
Mie havde bagt en lækker kage til desserten.
Det var en skam at der ikke var flere der bakkede op om aftenen.
Tak til dem der var mødt op.
Iver.
Blåvand
Søndag den 17. september 2017 Der var nogle stykker der havde snakket om en søndagstur til Tirpitz museet i Blåvand, vi var 8 personer afsted på 6 cykler, vejret viste sig fra sin pæne side, så vi drog afted, kørte af småveje til første stop, Præstbjerg naturcenter, hvor kaffen skulle nydes, Martin Kaalund skulle stå for tilbehøret til kaffen og vi fik nogle gode rundstykker, men Martin mente åbentbart at de var rigtig gode naturelle, for smørret så vi ikke noget til. Turen gik videre af de små veje, en rigtig fin rute, vi ankom til Blåvand og fandt et sted hvor vi kunne få noget at spise, derefter kørte vi til Tirpitz museet, det var en intressant besøg, efter besøget gik turen langs vestkysten hjem, vi gjorde holdt i Søndervig, hvor der blev tryllet muffins og pladekage frem.
En rigtig fin dag.
Sven Nielsen